Mediabrands udvider og ændrer nordisk ledergruppe

September 6, 2019 | Share this article

IPG Mediabrands har netop gennemført flere ændringer i gruppens nordiske ledergruppe.

Simone Westerberg tiltræder den 1. januar som ny CEO for IPG Mediabrands i Sverige. Hun vil referere direkte til danske Michael Thim (foto), der er nordisk CEO. Simone får til opgave at stå i spidsen for gruppens vækst på det svenske marked.  Senest kommer hun fra rollen som COO hos Group M.

Benjamin Holmfeld er samtidig ansat i en nyoprettet stilling som CEO for IUM. Dermed kopierer den svenske organisation den danske model, hvor der er én CEO for Mediabrands gruppen og én CEO for gruppens hovedbrand, IUM. Benjamin Holmfred tiltræder i starten oktober, og har siden april været del af Mediabrands-teamet. Benjamin Holmfred kommer senest fra Mindshare og Group M.

Nyt er også, at Mediabrands Sverige nu udpeger en CEO for bureauenheden ”Reprise Digital”. Den rolle går til Fredrik Forsberg, der har arbejdet for Mediabrands i otte år, senest som nordisk CDO.

Udnævnelsen af en CEO for Reprise afspejler annoncemarkedets behov. IPG Mediabrands konsoliderer således alle digitale produkter og tjenester et selskab.

Michael Thim uddyber: ”IPG Mediabrands-gruppen er digital i sin natur, men markedet efterspørger digital fokusering med en stærk ledelse. Det er essensen af Reprises rolle, som en meget sofistikeret 360-graders forretningsenhed.”

I Finland er der også gennemført en slags konsolidering.

Christopher Fernandez er forfremmet til en nyoprettet stilling som CEO for Cadreon Nordic. Enheden Cadreon udstyres for første gang med en dedikeret nordisk direktør, fordi Ad Tech specialisterne hos Cadreon er godt på vej til at blive den centrale ydelse, som gruppen kan tilbyde sine kunder.

Der er ingen ændringer i den norske eller danske ledelse.