Prognose: Digital afkøling i Norden

December 7, 2018 | Share this article

Den nordiske media spend ventes at vokse med 4% i 2019, spår analyseenheden MAGNA i nyeste prognose. Væksten i 2018 anslås til 5%.

Mediabrands’ globale analyse-enhed, MAGNA, moniterer reklamemarkeder i hele verden og udgiver regelmæssigt MAGNA Advertising Forecast.

I Danmark forventer man en samlet vækst på 3% i 2019 – eller på niveau med 2018.

Investeringerne i al “Digital” er vokset markant, men køler lidt af, skriver MAGNA. Det sker i takt med, at Digital nærmer sig 60% af al media spend i de nordiske markeder.

TV’s andel af media spend er vigende i Danmark, og tv ventes at miste 3% i 2018 og 4% i 2019, spår MAGNA, efterhånden som TV-tunge danske brands flytter budgetandele fra flow-tv mod online-video og radio.

MAGNA spår dog også, at Outdoor (OOH) i snit vil vokse med 4% på tværs af de nordiske lande, med særlig vækst til Digital OOH.

Læs en komplet nordisk prognose her.